Fås hos Coolstuff. Pris 259 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 255 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 169 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 319 kr.

Pris fra 289 kr – Photobox – Se flere fotogaver her.

Pris fra 79 kr  – Photobox

Pris fra 49 kr – Photobox

Med EuroFlorist kan du sende blomster med blomsterbud lige til døren omkring juletid.

Fås hos Coolstuff. Pris 125 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 99 kr.

Det første julekort, der kom til Danmark, var afsendt fra Tyskland og ankom til Danmark i 1870’erne. Siden da er det blevet en vellidt tradition at sende julekort, og det er en af de små ting, der skaber rigtig meget glæde hos modtageren. Det traditionelle selvskrevne julekort har efterhånden fået hård konkurrence, da vores hverdag bliver mere og mere digitalt, hvilket har medført, at mange sender deres julekort som e-mail, hvilket også er betydelig billigere end at sende f.eks. 20 julekort med posten. Men er det ikke mere hyggeligt, når man modtager et julekort med posten frem for på e-mailen?

Julekort er blevet en personlig ting, og der er efterhånden opstået rigtig mange måder, hvorpå man kan gøre sine julekort unikke. Man kan f.eks. lave julekort med ens personlige billeder, det kunne f.eks. være med et motiv fra forrige jul. Man kan vælge selv at printe sine julekort og ellers findes der mange butikker/websteder, som tilbyder at printe dine kort på fint kvalitetspapir. Kan man ikke lige finde det rette foto, findes der er utal af søde, sjove, traditionelle og utraditionelle julekort både i butikkerne og på internettet. Har man tid og overskud, er det selvfølgelig rigtig personligt selv at skrive alle sine julekort, men da de fleste ved, hvor hektisk en måned december er, kan man jo snyde lidt og samtidig få påtrykt en lille hilsen på sine julekort. I den søde juletid er det tanken der tæller, og hvem bliver ikke glad, når man modtager et fint julekort uanset om det er hjemmekreeret med eget foto eller om det er et fint kort sendt på e-mail? Et julekort er noget der altid varmer, og ønsker man også at sprede glæde hos andre end modtageren kan man med fordel købe julekort, hvor overskuddet støtter et godt formål.

Fås hos Coolstuff. Pris 249 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 249 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 99 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 395 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 849 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 999 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 49 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 185 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 79 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 139 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 149 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 149 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 995 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 395 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 119 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 279 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 695 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 595 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 145 kr.

Fås hos Coolstuff. Pris 395 kr.

Her på Julegaveonline.dk er nye julegaveidéer altid velkomne. Klik her hvis du vil sende en idé.

Finland

Jule traditioner i Finland mider meget om danske jule traditioner, men det er også mange markante forskelle. Begge lande fejrer lillejuleaften. Men mens vi i Danmark fejrer lillejuleaften dagen før juleaften, så fejrer finnerne den dagen før første advent. Finnerne fejrer deres juleaften ved at pynte op med lidt julegran, og alle i familien modtager en lille gave – det har været en tradition lige siden 1920´erne. Juleaften ser til gengæld lidt anderledes ud. Juleaftens morgen starter med en tur i saunaen. Derefter besøger mange kirkegården for at tænde et lys til minde om afdøde familiemedlemmer og venner. Julemiddagen byder blandt andet på skinke, rosolli (en slags bønnesalat) med forskellige ovnbagte gratiner.

Frankrig

I Frankrig kan man finde en julekrybbe i næsten ethvert hjem, og den er en meget vigtig juletradition. Til gengæld er juletræet i stuen ikke så udbredt. I USA hænger børn julestrømper op så julemanden kan fylde dem med gaver. I Frankrig har man næsten den samme tradition, men her stiller børn deres sko frem i håb om, at de skal blive fyldt med julegaver. Fransk julemad består af gås, østers, kalkun og en hel speciel julekage Bouche de Noel, eller på dansk Julestræstamme. Julemiddagen spiser man efter midnatsgudstjenesten.

Grækenland

Den største og vigtigste højtid i Grækenland er påske, men julen halter ikke langt bagefter. I Grækenland er juleaften en hverdag, og mange butikker vælger at holde længe åbent – de fleste til omkring kl. 22. Juleaften har børn travlt med at gå fra hus til hus og synge julesalmer, til gengæld bliver de belønnet med slik, dadler, mandler og valnødder. Juleaftensdag begynder tidligt. Allerede kl. 4 om morgen ringer kirkeklokkerne ind til gudstjeneste. Senere på dagen spiser man julemiddag, som typisk består af kalkun fyldt med ris, kastanjer eller pinjenødder.

Japan

Nytårsaften er den absolut vigtigste højtid i Japan. Man tager sit fineste tøj på og renser huset for onde ånder. Før de kristne missionærer kom til Japan fejrede man ikke jul, og selv efter de kristne missionærer ankom, var det i mange år kun den kristne del af befolkningen som fejrede jul. Nu er det til gengæld blevet en kommerciel højtid som alle uanset tro fejrer. Gaverne er det allervigtigste, og Japanerne elsker både at give og modtage julegaver. I mange hjem kan man finde både et juletræ, julepynt og kalkun på middagsbordet.

Der er mange i dag som stadig laver deres eget juleslik og klassikerne er selvfølgelig konfekt, karamel, nougat, kandiserede æbler og diverse småkager. Men er tiden knap eller er ens evner i køkkenet ikke de bedste, så kan man selvfølgelig også købe sit juleslik. Laver man selv sit juleslik, så er det tradition hos mange familier, at børnene er med til at lave slikket, hvilket er sjovt og hyggeligt for både store og små. Juleslik så som sukkerstænger og peberkager bliver også brugt som julepynt. Peberkagen hænges op i vinduet, peberkagehuset sætter man frem på et bord og sukkerstængerne ligger man i et kræmmerhus eller hænger på juletræet.

Konfekt

Konfekt er en klassiks hjemmelavet juleguf. Konfektens hovedingrediens er marcipan som man så sætter sammen med eksempelvis nougat, chokolade, mandler, små stykker af tørrede frugt eller hvad fantasien eller rækker til. Resultatet er små himmelske bidder.

Chokolade budding

Noget af det letteste juleslik som man selv kan lave er chokoladebudding. Fordi det er det er så let at lave, så det ofte noget som man laver sammen med børnene, eller hvorfor ikke lade større børn selv stå for fremstillingen af chokoladebuddingen til familiens julebord. I gamle dage lavede man chokoladebudding af chokolade og kokosfedt, men i dag kan man sagtens erstatte kokosfedtet med smør eller margarine, der er lettere at håndtere. Chokoladebudding kan laves i et hav af varianter og kan piftes op med chili, krydderier og nødder.

Sukkerstænger

Sukkerstænger er noget som man kun spiser til jul. Sukkerstænger er hvide- og rødstribet, og i gamle dage lagde man sukkerstænger i kræmmerhuse, som dekoration på juletræet, som man så spiste juleaften. Det er derfor at man i julesangen højt for tr??�ets grønne top synger at træet skal vises og siden spises. Sukkerstænger fremstilles af en blanding af vand, sukker, pebermynte, glukosesirup og eddike. I dag kan man også få sukkerstænger i forskellige smagsvarianter så som jordbær, blåbær og hindbær. De fleste vælger at købe sukkerstænger, da det er mildt sagt noget besværligt, at lave dem selv. Op til julen kan man købe sukkerstænger i butikker og julemarkeder.

Karamel

Karamel er en klassisk ingrediens i meget juleslik så som karamelbolsjer, peberkager og nogle gange i lakrids. Det er både let og sjovt, at lave karamel selv. Alt man behøver, er sukker og mælk eller fløde. Nogle vælger også at tilsætte sirup. Så skal man bare varme blandingen op indtil den bliver sej og tyktflydende. Herefter skal man lade massen størkne, og så har man en god, lækker hjemmelavet karamel.

Julemad i Danmark

Det store julebord er en af de helt store danske juletraditioner, der sukker op både til julefrokoster, og som frokost i juledagene – både i private hjem og på restauranter. Det kolde julebord minder meget om en buffet. Svinekød i alle afskygning er det kød som nydes mest, hvad enten det drejer sig om flæskesteg, frikadeller, sylte eller mørbrad. Men man skal nu heller ikke lede forgæves efter fisken på julebordet.

En jul uden risengrød eller ris a la mande er næsten utænkeligt. Hvad enten man er til det ene eller det andet, så spises det som dessert efter julemiddagen og selvfølelig med en mandel i. Den som får mandlen vinder en mandelgave. Oprindelig var risengrøden tiltænkt husnissen. Hver juleaften stillede man en stor portion grød op på loftet eller ud i stalden, hvor man mente at nissen boede. Og som tak for grøden blev nissen gavmild og hjalp både mennesker og dyr i husstanden.
Der drikkes gerne snaps til det kolde julebord, og gløg drikker man i hele december måned.

Julemad i andre lande

Hvad julemiddagen består af i Tyskland, er helt afhængigt af i hvilken del af landet man bor. Det mest almindelige er dog, at man spiser gås, and, eller vildt med kartoffelklöße, som er kartoffelmos formet i kugler. Karperfisk og gås hører også til de traditionelle juleretter, og det samme gør sig gældende for kartoffelsalat og knackwurst. Kål såsom rødkål, grønkål og rosenkål er et populært tilbehør. Bagværk som Lebkuchen, Spekulatius og Stollen hører også julen til.

I Polen begynder julemiddagen så snart den første stjerne viser på aften himlen. Juleaften knækker men oblater sammen og ønsker hinanden held og lykke med forskellige ting, inden at man kaster sig over julemiddagen, som består af ikke mindre en 12 retter. Det siges, at man helst skal smage på samtlige retter, for ellers det bringer lykke i de næste 12 måneder. Man bruger altid en hvid dug på julebordet og man dækker altid til en mere end der er inviteret, en uventet gæst skal nemlig altid føle sig velkommen. Julemaden består af forskellige slags sild, suppe med tørret svampe og pasta, rødbedesuppe med uszka (som udseendemæssigt minder meget om tortellini), stegt karpefisk, surkål, pirogger med surkålsfyld, pasta med valmue og honning og til dessert en kompot af tørret frugt. Juleaftensdag spiser man så skinke og forskellige slags pølser.

Julemiddagen i Storbritannien består af ovnbagt kalkun eller gås med kartofler og selvfølgelig den traditionelle julekage, plum pudding.

Ifølge Biblen begynder julen med at læse højt af juleevangeliet og slutter først d. 2 februar også kendt som Kyndelmisse, der fejres til minde om Jomfru Maria, som bar den lille Jesus ind i tempelet, da han var blot 40 dage gammel.

Inden at Norden blev kristnet fejrede man vintersolhverv, som var en offerfest primært til solen. Man troede på trolde og nisser og traditionerne er stadig med os. Julegrøden er en af de stærkeste hedenske solhvervstraditioner, som vi forsat holder fast i. Julegrøden var oprindelig tiltænkt husnissen, der efter sigende holdt til på loftet eller i ud stalden. Man ligger også en mandel i grøden og den som får den, vinder en mandelgave. Den der har fået mandlen må ikke afslører sig selv før al grøden er spist op.

Maden spiller en væsentlig rolle i julen. Det store julebord, er et fast indslag til enhver julefrokost eller anden jule sammenkomst. Typiske spiser er sild, mørbrad, frikadeller, rødkål, sylte, æbleflæsk, ris a la mande, and og flæskesteg. Det er spise skinke/flæskesteg er så endnu en hedensk tradition, i Asatroen slagter guderne hver aften grisen, Særimner (som genopstår hver morgen). Sværdet fra skinken smides ikke ud, men bruges som fond til sovsen. Dette er en tradition fra den gamle bondebefolkning, hvor hverken mad eller penge hang på træerne, og man ofte var nød til at bruge gammelt brød, som man så dyppede i skinkespadet for at blive mæt.
Juleaftensdag spiser man i Norge og Sverige tørfisk. I gamle dage spiste man tørfisk i tiden mellem advent og jul, da dette ifølge kristendommen var faste og at man absolut ikke måtte spise kød, og det var så godt som umuligt at få fat på fersk fisk om vinteren. I Danmark hvor vinteren normalt ikke er så streng, spiser vi mere til sild og torsk, især nytårsaften hvor den evige populære nytårstorsk er på bordet.

Spiselige julegaver

Kager, boller og juleslik er selvfølelig en klassiks spiselig julegave. Skal det være lidt mere “voksent” kan man sammensætte en kurv med forskellige oste, kiks, en god flaske vin, pølse, slik osv. og pakke det hele ind i cellofan og gavebånd. En spiselig julegave er en meget værdsat gave til pensionisten eller SU-modtageren. Spiselige gaver er selvfølelig gangbart hele året.

Håndarbejde

Denne form for hjemmelavede julegaver er typisk noget som børn laver. Det kan fx. være en tegning, en perlehalskæde, bordskåner osv. Men man skal endelig ikke tro, at dette er noget som kun er forbeholdt børn. Man kan sagtens som voksen forære en gave væk som man selv har syet, strikket, vævet eller malet. Tag evt. et kursus i smykkefremstilling eller noget andet kreativt et par måneder inden jul og overrask et familiemedlem eller en ven med en personlig julegave.

Spa-gaver

Alle trænger til at stresse af nu og da, og mange gør det ved at forkæle dem selv. Forær et gavekort til en times massage eller en ansigtsbehandling på en spa-klinik – og gerne sammen med en kurv med hjemmelavet cremer og ansigts masker.

Fotogaver

På internettet kan man lave alt mulig sjovt og kreativt med sine digitale billeder. Mange fotofirmaer tilbyder i dag, at kan designe t-shirts, krus, musemåtter og meget andet med et billede som du har valgt. Det hele klares online og du oploader selv billedet, så at du kan helt bestemme hvordan fx. t-shirten eller puslespillet skal se ud. Det er ikke bare en personlig gave, men også en gave, der vækker minder. Husk, at op til jul er der mange, som bestiller fotogaver, så bestil i god tid hvis du vil være sikker på at gaven kommer frem inden jul.